MS Office-dokumenter

Rygterne i tech-verdenen siger, at Microsoft allerede har en Office-pakke klar til iPads, men at den tilbageholdes, fordi de ikke vil acceptere Apples standardaftaler i forhold til fordelingen af indtjening.
Men hvordan kan du så læse, redigere og kommentere dokumenter oprettet i MS Office på din arbejdsplads?

Læse Office-dokumenter: Mail-app’en på iPads kan læse dokumenter fra både Word, Excel og PowerPoint uden yderligere installation. Der er dog nogle avancerede elementer med f.eks. bestemte Word-skabelon-elementer og pivot-tabeller i Excel, som ikke læses korrekt uden ekstra apps installeret. Skal du bare læse, men ikke redigere denne slags dokumenter, så se det kommende indlæg om pdf-dokumenter.

Redigere Office-dokumenter:
Her har du overordnet tre valgmuligheder:

  1. Den første mulighed er at bruge alternative Office-pakker til iPads. F.eks. understøtter Office2 HD (55 kroner) og Quick Office Pro (129 kroner) både kommentarer og registrering af ændringer. Du kan maile dokumenter til dig selv og gemme dem lokalt på din iPad. Det skal bemærkes, at jeg har oplevet, at disse programmer kan crashe ved redigering af meget store filer, og det er umuligt for mig at garantere at alle avancerede Office-funktioner altid vil virke i disse apps.
  2. Den anden er at bruge Apples udgave af Office-pakken, iWork, med de tre apps: Pages, Numbers og Keynote. De tre programmer koster 65 kroner stykket, og de kan redigere mange af de mere avancerede funktioner fra MS Office-pakken med kendt Apple-brugervenlighed. Dog kan de ikke registrere ændringer eller læse kommentarer i et dokument. De tre apps kan købes efter behov, og dokumenter kan mailes til og fra din iPad.
  3. Den tredje mulighed er bruge appen CloudOn eller en anden ‘Office-pakke’ i skyen som f.eks. Google Drive. Begge apps er gratis og kan synkronisere mapper fra din computer til iPad via deres servere. CloudOn giver dig faktisk en fuld udgave af Word 2010, Excel 2010 og PowerPoint 2010 via en cloud-løsning. Det fungerer fint, dog er disse udgaver af Office jo ikke lavet til touchskærme, og derfor kan nogle funktioner virke underligt på en iPad. Google Drive kan redigere basale tekstændringer. Nogle firmaer, har deres egne løsninger på f.eks. Citrix-platformen. Det kan du tjekke med jeres it-afdeling, for så kan du muligvis tilgå dine arbejdsprogrammer via den gratis app Citrix Receiver.

Dog skal du altid være opmærksom på din virksomheds sikkerhedspolitik når det kommer til at opbevare eller synkronisere virksomhedsfølsomme data på udenlandske servere (læs mere her).
 

Et ekstra Bluetooth-tastatur være et godt supplement, hvis du er på farten og skal skrive meget. Jeg har hørt gode ting om Logitech Ultrathin Keyboard Cover som du kan finde her. Det kan være der kommer en anmeldelse en dag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s