Nye produkter – men hvad glemmer de andre medier at fortælle?

I tirsdags stod både techmedier og de traditionelle medier i kø for at fortælle dig om de to nye iPhone-modeller og om hvorvidt alle nyhederne var kendte på forhånd. DR nyheder har en glimrende artikel hvis du slet ikke har hørt om lanceringen.

Jeg synes dog at medierne (og aktiemarkederne) glemmer de vigtigste nyheder (i en virksomhedskontekst) – og ingen af disse nyheder var faktisk sluppet ud på forhånd…

Markederne forstår altså ikke rigtig teknologi-produkterne
Jeg synes de nye produkter er spændende, og jeg er ikke helt enig når selvudnævnte eksperter udtaler at Apple ikke længere kan innovere. Aktiemarkederne er altid skuffede efter disse produktpræsentationer, da Apple formår at opbygge en hype der gør at markedet tror at de kommer med den næste iPad – altså en helt ny produktkategori der vil revolutionere branchen. Det er en tåbelig måde at tænke på, for det ville svare til at bil-industrien hele tiden kommer med helt nye måder at transportere folk på. Der kommer sjældent iPad-agtige lanceringer, men der kommer konstant forbedringer af eksisterende teknologier. Sådan er det også hos Apple’s konkurrenter.

Kald mig en fan-boy, men jeg synes faktisk at de mest spændende innovationer på hardware- og softwaresiden fra tirsdagens lancering ikke bliver nævnt nok i pressen:

Nu bliver Apples Officepakke gratis på iOS
Siden 2000 har Apple solgt computere med den såkaldte iLife-pakke (iPhoto, iMovie og Garage Band) installeret på alle nye computere. Det har betydet at en generation af computerbrugere har vænnet sig til, at sådan noget som video-redigering det kan Mac-computere uden at man skal købe ekstra programmer. Jeg har selv forsøgt at bruge Microsofts forsøg på det samme (Windows Live Movie Maker), og det kan slet ikke sammenlignes. iLife har også givet muligheder for billedredigering og indspilning af musik ‘out-of-the-box’ på alle Mac-maskiner.

I tirsdags annoncerede Tim Cook at Apple fremover vil give alle nye iPhones og iPads-ejere mulighed for at installere ikke bare iPhoto og iMovie – men også Pages, Numbers og Keynote (samlet kaldet iWork) helt gratis!
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om hvordan Pages, Numbers og Keynote fungerer sammen med dine Office-dokumenter, men at gøre disse apps gratis, næsten samtidig med den kommende ‘iWork for iCloud‘ – dvs. at alle computerbrugere kan åbne de samme tre apps i en browser – er en seriøs krigserklæring på Microsofts evige monopol på såkaldte produktivitetsprogrammer med Office-pakken.
Det er også en mulighed for at differentiere sig fra Android-platformen, da det ville være svært for f.eks. Samsung at tilbyde deres kunder noget lignende. Apple har trods alt over 10 års erfaring med disse programmer.

Det vil også betyde at virksomheder og skoler der implementerer iPads fremover automatisk vil kunne tilbyde deres elever gratis tekstbehandling, regneark og præsentations-software. Jeg glæder mig til at følge udviklingen, da jeg endnu ikke har været til et møde hvor dagen agenda har været præsenteret via en Keynote-præsentation.

64-bit software…..
Dette er mere teknisk, men en 64-bit struktur kan bedre udnytte f.eks. store RAM-mængder i nutidens computere. Lifehacker har en ret nørdet artikel her hvis du vil vide mere.
Et skifte er dog svært, da det betyder at al software skal skrives om når man skifter platformen fra den gamle 32-bit struktur til den nyere 64-bit.

Apple skiftede deres Mac platform fra 32- til 64-bit programmering over flere år og det kulminerede med udgivelsen af OSX Lion i 2010, der var den første udgave der ikke ville acceptere 32-bit programmer. Windowsplatformen er senere fulgt efter, og flere virksomheder kører i dag Windows 7 i 64-bit, men f.eks. Office kører tit i 32-bit pga. gamle skabeloner og plug-ins.
Nu skifter iOS så også til 64-bit, fordi mobiltelefoner simpelthen er ved at være så avancerede at hardwaren er hurtigere end softwaren. Apple håndterer dette ved at køre 64-bit på de nye produkter (fra iPhone 5S), med iOS og deres egne apps i 64-bit, men med understøttelse af andres apps i 32-bit. Desuden har de udgivet værktøjer der gør at programmører hurtigt kan opgradere deres apps til 64-bit platformen. Det er spændende fordi det faktisk betyder at fremtidens mobile apps (og spil) kan blive lige så kraftige – eller måske vildere – end på en traditionel computer. Her er Apple klart foran Android og Windows Phone, men medierne fokuserer på ting som masserne kan relatere til som megapixel og farver.

… og fingeraftrykslæseren
Rygterne var sluppet jo ud , men implementeringen kan blive vigtig for virksomheder i fremtiden. At man kan låse sin telefon op med sit fingeraftryk er smart, da fingeraftrykket er personligt og meget svært at kopiere. Men mere interessant var det at Apple åbner for muligheden til at købe apps, film, bøger og musik via fingeraftryk – dvs. du ikke længere behøver at kunne koden til dit såkaldte ‘Apple ID’.

Men hvad betyder den tendens for firmaer og virksomheder hvor medarbejderne bruger iPads? For kundevendte firmaer kan teknologien sammen med den tidligere annoncerede iBeacon, betyde nemmere betaling for varer i butikkerne eller online. Jeg hørte Nikolaj Sonne (Danmarks Radio) i DR2 Morgen (omkring 01:07:40), udtale noget i retning af at ‘Apple sjældent gør noget uden at have en større plan’.
Han fulgte op med eksemplet om at da den oprindelige iPhone blev lanceret, var der ‘tomme pladser’ på startskærmen, på trods af at App Store ikke skulle lanceres før et år senere.

Det bliver spændende at følge udviklingen…. og dit input er velkommen herunder!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s