“Apple’s hemmelige retail våben har du allerede i lommen”

Ovenstående er en meget fængende overskrift fra BusinessWeek i oktober. Og som du kunne læse i mit indlæg om iOS7 i en businesskontekst fra starten af september, så er jeg helt enig. De forskellige større medier er nu ved at indhente ipadsogarbejdspladsen.com, og har i den forbindelse gravet en masse spændende eksempler og firmaer frem. Det kigger vi lidt på i dette indlæg.

Da jeg sidst skrev om iBeacon, var nyhederne om det nye tiltag sparsomme. Det skyldes at iOS7 ikke var udgivet endnu, og at den dokumentation som udviklerne havde fået udleveret var hægtet på en ’du-må-ikke-fortælle-nogen-noget’-klausul. Det er jo fint, men efter iOS7 nu har givet flere hundrede millioner brugere en helt ’ny’ oplevelse på deres gamle smartphones, begynder eksemplerne på brugen af iBeacon også at komme frem.

Hvad er iBeacon?
Kort fortalt er iBeacon Apple’s modsvar til den Near Field Communication-teknologi (NFC) som Android-ejere har proklameret som værende området, hvor Apple har været håbløst bagefter konkurrenterne i flere år.
Hovedfokus i NFC er at ’starte’ et-eller-andet ved at holde to NFC-enheder (som telefoner eller en telefon og en chip) op imod hinanden, for derved at starte en parring mellem telefonerne, starte en app eller åbne en side på skærmen.
Google har satset meget på at basere betalingsløsninger på NFC, og mobilselskabet 3 har skrevet en glimrende artikel om det her.
Modsat NFC som virker over radiobølger, bruger iBeacon den moderne udgave af Bluetooth (LE), som næsten ikke bruger strøm (LE = Low Energy). Det har 2 kæmpe fordele i forhold til NFC: for det første kan Bluetooth LE virke over længere afstande (op til 50 meter – ligesom enheden ved hvor langt den er fra ’senderen’), og for det andet, så har Bluetooth LE faktisk været en del af langt de fleste mobiltelefoner de sidste par år og teknologien debuterede faktisk hos Nokia allerede i 2006. Alle Apple’s produkter siden iPhone 4S og iPad 3 understøtter det og i Android-lejren har alt fra Samsung, over Sony til HTC og derimellem indbygget Bluetooth LE. Læs om din enhed kan være med her.

Hvad kan man så med iBeacon, og hvorfor bør du kende til det?
I bund og grund kan iBeacon åbne for at din smartphone pludselig ved hvor du er henne i bygninger som museer, sportsarenaer og lufthavne. Vi er alle vant til at vores telefon via GPS (og wifi) ved ret præcist hvor vi er henne når vi bevæger os udendørs. Jeg har tidligere skrevet om fede rejseapps, der udnytter den funktionalitet, men når man bevæger sig indenfor bliver din smartphone straks mere upræcis.
Den artikel i BusinessWeek som jeg citerer i overskriften har derfor ganske rigtigt konkluderet at mange af os allerede har en enhed der kan bruges til iBeacon og de lister derefter mulige scenarier, hvor virksomheder som din og min kan bruge denne nye teknologi. BusinessWeek fokuserer primært på retail, hvor brugen er ret indlysende: forestil dig en butik, hvor din telefon kan reagere på at du går ind i et rum, eller hvis et museum har en app der automatisk skifter til en beskrivelse af det maleri du nærmer dig.

Hvis de situationer baseres på NFC, ville brugeren være nødt til at gå rundt og røre alle gentande med deres telefon, men med iBeacon kan din telefon bare tilpasse sig hvor du nu er. Det vil sige at hvis du går forbi en butik, kan butikkens app gøre dig opmærksom på at der er tilbud derinde for dig i dag. Når du går ind, kan appen allerede fortælle dig hvad der er nyt i forhold til de ting du købte sidst, og når du så har fået detaljer om alle størrelser og farver (inkl. billeder på din skærm), så kan du betale via deres app når du står ved kassen (eksemplet er inspireret af Gigaom). Kreditkortet er gemt i din telefon og krypteret, og det kan endda være at du kan bekræfte købet med et fingeraftryk via TouchID.

Det bliver samtidig muligt for butikken at indsamle data om fysisk adfærd og forbrugsmønstre
Som butiksejer, kan du nu endelige indsamle data om hvilke udstillinger der tiltrækker flest kunder, og hvordan deres bevægelsesmønster er rundt i din butik/dit museum og så videre. Forbes kigger på analysemulighederne i iBeacon og taler med et af de første firmaer der udbyder de iBeacons der kan implementeres i butikkerne, Estimote (øverste billede). Samme firma omtales slutteligt i DR Viden’s artikel fra slutningen af november.

Jeg synes denne udvikling er super spændende – hvad synes du?
Og kan du se muligheder i jeres virksomhed som iBeacons kan bruges til?

Reklamer

One thought on ““Apple’s hemmelige retail våben har du allerede i lommen”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s