Active Sync? MDM? MAM? Enterprise app store? BOYD? Hvordan ser fremtidens mobility-strategier ud?

Siden tidernes morgen – eller i hvert fald længe før smartphones, har medarbejdere via Microsofts ‘Active Sync’-platform kunnet synkronisere deres arbejdsmail og kalender med mobiltelefonen. I tidens løb er Active Sync blevet opdateret lidt og i dag er det muligt for en it-afdeling, at kræve at den mobile enhed man synkroniserer med, har en adgangskode på en bestemt længde og at man kan slette enheden, hvis den skulle blive stjålet. Active Sync var faktisk de første spæde skridt imod den mobile administration der er nødvendig for fremtidens virksomheder der gerne vil give deres medarbejdere mulighed for at arbejde mere fleksibelt via mobile enheder.
Men Active Sync har nogle væsentlige mangler, så dagens indlæg handler om hvor udviklingen går henad.

En hurtig afklaring af de omtalte begreber:

  • Exchange Active Sync: Synkronisering af Microsofts Exchange -platform (mail/kalender/kontaktpersoner/noter). Her er basale administrationsværktøjer, men de påvirker hele den mobile enhed – så synkroniserer du mail og kalender med din privattelefon, og mister din arbejdstelefon – så sletter it-afdelingen OGSÅ feriebillederne på din private telefon.
  • MDM (Mobile Device Management): Active Sync kan en smule, og teleselskaber som Telenor har erhvervsløsninger der kan lidt mere, men i princippet omhandler begrebet MDM at man fra centralt hold kan oprette, administrere og slette mobile enheder – f.eks. i en virksomhedskontekst. Og uafhængigt af hvilket mobilmærke man taler om.
  • MAM (Mobile Application Management)/Enterprise App Store: Som jeg ser det, er MAM en videreførelse af MDM, hvor en it-afdeling kan tildele egne apps og indstillinger direkte til deres medarbejdere udenom de traditionelle butikker (f.eks. iTunes og Play Store). Mere om det herunder.
  • BYOD (Bring Your Own Device): Betegnelse for arbejdssituationer, hvor virksomheden tillader den enkelte medarbejder at bruge sin egen enhed – computer, tablet eller mobil til arbejdsopgaver. Og igen uanset mærke.
    • Og sammen med CYOD (Choose Your Own device) er dette fremtiden! – hvorfor skal min it-afdeling bestemme at jeg skal bruge en Windows computer eller en iPhone hvis jeg arbejder bedre på noget andet? Jeg burde kunne vælge selv, men det kræver noget af virksomhedens systemer at arbejde SÅ fleksibelt. Men tænk over det – det er jo sådan vi bruger it som privatpersoner – Facebook og Gmail er jo ligeglade hvilken platform vi bruger, det er altid det samme oplevelse og muligheder.

Office var den sidste hindring… nu bliver alt mobilt…
Microsofts har nu udgivet rigtige Office-apps til iPad. Jeg skrev i mit sidste indlæg, at jeg ville satse stort på at den nye CEO ville levere dette inden sommer, men han overraskede alle ved at gøre det på under 2 måneder efter udnævnelsen i februar. Med udgivelsen af apps som Word, Excel og PowerPoint i touch-venlige udgaver, er den sidste sten i skoen væk for at en iPad reelt kan erstatte mange af de ting som de fleste bruger deres arbejdscomputer til: Mail, internetbrug, præsentationer og dokumenter.

Ikke nok med det, så har (f.eks.) en iPad slet ikke alle de samme begrænsninger for fremtidens fleksible medarbejder – glem gruppepolitikker, virustrusler, driverproblemer og begrænsende kabler. For mit eget vedkommende, kan min iPad dække 80 % af den computerkraft jeg har behov for i løbet af en almindelig arbejdsdag, hvis jeg vel og mærke må supplere med et godt keyboard. For meget af mit arbejde er netop baseret på tekstbehandling, præsentationer, mails og kalender – og her er en iPad nemmere at have med, den larmer mindre end min nuværende (ellers glimrende) Windows-laptop fra HP – og jeg ville kunne arbejde overalt – i toget, i lufthavne, på hoteller og så videre.

…okay – næsten alt!
Der vil jo være problemer med ældre fagsystemer hos f.eks. sagsbehandlere, men tendensen er at alle platforme – fra SharePoint til sagsbehandlingssystemer som F2 og salgssystemer som Salesforce udvikler mobile og touch-venlige udgaver, der gør at færre og færre er lænkede til deres gamle Windows-computere.
Og misforstå mig ikke – som jeg tidligere har harceleret over – hvis du har brug for en computer, fordi du arbejder med pivottabeller i Excel eller redigerer video i Final Cut Pro – så skal du selvfølgelig købe en computer, og ikke en tablet.
Og de to ting er stadig ikke det samme, men mit argument er at flere og flere kan nøjes med en tablet på grund af ovenstående fordele

Fremtidsscenariet
I fremtiden vil alle medarbejdere kunne bruge præcis den enhed der passer deres personlighed og arbejde – computer eller tablet. Netop fordi alle apps/programmer, sEksempelervices og fagsystemer vil køre fra virtuelle servere eller via internettet. Det vil sige at du kan arbejde fra en iPad, fordi det passer dit arbejde at være mobil, din sidemand kan have en computer (Windows eller Mac), og din chef kan have noget helt tredje. Det vigtige er bare at it-afdelingen har en god mobil administrationsløsning, der kan give dig adgang til relevante apps og services i forhold til dit arbejde.

Arbejder du f.eks. i Firma XYZ, vil du ved ansættelse blive spurgt om du vil have udleveret en firmatablet, eller om du bare vil bruge din egen. Vælger du din egen, får du tilsendt en opsætningsmail, der automatisk opretter en mappe, der hedder XYZ på din tablet med de interne apps du har brug for til jeres intranet, et sagsbehandlingssystem og lignende. Desuden får du installeret relevante apps fra iTunes som f.eks. Word, Excel, Powerpoint og en ordbog – alle apps er købt på en mængdelicens gennem dit firma, og alt er sat op til automatisk at køre med virksomhedens servere og oplysninger – og iCloud-synkronisering er slået fra på disse apps, da du har med personfølsomme data at gøre.
Udover din mappe fra XYZ, er intet ellers ændret på din mobil. Eller jo –  mail og kalender synkronisering virker automatisk, ligesom du pludselig automatisk er på virksomhedens trådløse netværk med adgang til de nærmeste printere.

Teknologien er der nemlig allerede
97 % af amerikanske Fortune 500-virksomheder bruger allerede iOS enheder som iPhone og iPad.
Fra iOS 7 og frem understøttes en masse gode ting for virksomhederne f.eks. VPN per app. Det vil sige at hver enkelt app kan have en sikker forbindelse til de relevante af virksomhedens data, uden at hele telefonen nødvendigvis skal overtages af firmaets sikkerhedspolitikker.

Faktisk kan en moderne MAM-løsning automatisk give telefonen adgang til relevante apps, forbindelser, wifi-koder samt andre sikkerhedsindstillinger, som at slå synkronisering med amerikanske servere fra helt automatisk for den nye medarbejder.
Men kun for de apps man bruger til arbejdet. Resten af din tablet kører som du har lyst til – f.eks. fordi det er din egen.

Sikkerhedsaspekterne i mobile løsning er også et issue, der vil være vigtigt for de fleste virksomheder, og her er faktisk det stærkeste argument for at vælge iOS, da Android ifølge nogle undersøgelser står for 97 % af alle internet trusler på mobile enheder. For at være fair, skal det dog siges at Googles officielle Play Store har meget få sårbarheder, men åbenheden i Android og det faktum at de mange forskellige enheder kører vidt forskellige versioner af Android, gør det svært for både Google og app-udviklerne at sikre brugernes data løbende.

Reklamer

3 thoughts on “Active Sync? MDM? MAM? Enterprise app store? BOYD? Hvordan ser fremtidens mobility-strategier ud?

  1. I’m impressed, I must say. Seldom do I encounter a blog that’s both equally educative
    and entertaining, and without a doubt, you’ve hit the nail on the head.

    The issue is something that too few folks are speaking intelligently about.
    I am very happy I came across this in my search for something concerning
    this.

  2. Heya outstanding website! Does running a blog similar to this require a large amount
    of work? I have absolutely no understanding of computer
    programming however I had been hoping to start my own blog
    soon. Anyways, should you have any suggestions or techniques
    for new blog owners please share. I know this
    is off subject however I just wanted to ask. Appreciate it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s